Replica Longines ure , høj kvalitet Fake Longines ure til salg schweiziske ure

  • 1
  • 2
  • 3

Featured Products

Longines Master Collection L2.739.4.71.3 Mænd Serie Serie automatiske mekaniske ure ( Longines )

Longines Master Collection L2.739.4.71.3 Mænd Serie Serie automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,545  DKK 1,404
Spar: 9% off
La Grande Classique L4.209.4.87.6 Longines quartz ur ( Longines )

La Grande Classique L4.209.4.87.6 Longines quartz ur ( Longines )
DKK 1,403  DKK 1,192
Spar: 15% off
Longines Master Collection L2.628.5.77.7 Herrer automatiske mekaniske ure ( Longines )

Longines Master Collection L2.628.5.77.7 Herrer automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,737  DKK 1,482
Spar: 15% off

Longines HydroConquest L3.650.4.16.6 Herre quartz ur ( Longines )

Longines HydroConquest L3.650.4.16.6 Herre quartz ur ( Longines )
DKK 1,291  DKK 1,213
Spar: 6% off
Longines Master Collection L2.128.5.77.7 Ladies automatiske mekaniske ure ( Longines )

Longines Master Collection L2.128.5.77.7 Ladies automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,334  DKK 1,249
Spar: 6% off
La Grande Classique L4.760.2.11.7 Longines Mænd automatisk mekanisk ur ( Longines )

La Grande Classique L4.760.2.11.7 Longines Mænd automatisk mekanisk ur ( Longines )
DKK 1,411  DKK 1,312
Spar: 7% off

Longines L4.321.2.18.7 tilstedeværelse automatiske mekaniske ure ( Longines )

Longines L4.321.2.18.7 tilstedeværelse automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,444  DKK 1,206
Spar: 16% off
Longines Master Collection L4.785.8.73.2 Herrer automatiske mekaniske ure ( Longines )

Longines Master Collection L4.785.8.73.2 Herrer automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,761  DKK 1,432
Spar: 19% off
Evidenza L2.155.4.71.5 Longines Ladies quartz ur ( Longines )

Evidenza L2.155.4.71.5 Longines Ladies quartz ur ( Longines )
DKK 1,512  DKK 1,298
Spar: 14% off


Nye produkter for oktober

Longines L4.721.2.42.7 mænds tilstedeværelse automatiske mekaniske ure ( Longines )

Longines L4.721.2.42.7 mænds tilstedeværelse automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,307  DKK 1,206
Spar: 8% off
Longines Master Collection L4.267.8.73.2 Ladies automatiske mekaniske ure ( Longines )

Longines Master Collection L4.267.8.73.2 Ladies automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,522  DKK 1,362
Spar: 11% off
La Grande Classique Series L4.260.4.11.6 Ladies Longines automatiske mekaniske ure ( Longines )

La Grande Classique Series L4.260.4.11.6 Ladies Longines automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,413  DKK 1,298
Spar: 8% off

Evidenza L2.142.4.51.6 Longines Ladies automatiske mekaniske ure ( Longines )

Evidenza L2.142.4.51.6 Longines Ladies automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,593  DKK 1,284
Spar: 19% off
Longines HydroConquest L3.651.4.76.6 Herrer automatisk mekanisk ur ( Longines )

Longines HydroConquest L3.651.4.76.6 Herrer automatisk mekanisk ur ( Longines )
DKK 1,312  DKK 1,206
Spar: 8% off
Longines La Grande Classique L4.709.2.32.2 mænd kvarts ur ( Longines )

Longines La Grande Classique L4.709.2.32.2 mænd kvarts ur ( Longines )
DKK 1,388  DKK 1,305
Spar: 6% off

Longines HydroConquest L3.640.4.96.6 Herre quartz ur ( Longines )

Longines HydroConquest L3.640.4.96.6 Herre quartz ur ( Longines )
DKK 1,472  DKK 1,221
Spar: 17% off
Longines HydroConquest L3.657.4.06.7 Herrer automatisk mekanisk ur ( Longines )

Longines HydroConquest L3.657.4.06.7 Herrer automatisk mekanisk ur ( Longines )
DKK 1,576  DKK 1,326
Spar: 16% off
La Grande Classique L4.209.1.87.2 Longines quartz ur ( Longines )

La Grande Classique L4.209.1.87.2 Longines quartz ur ( Longines )
DKK 1,355  DKK 1,263
Spar: 7% off

Longines Elegance Serie L4.760.4.11.6 / L4.260.4.11.6 par automatiske mekaniske ure ( Longines )

Longines Elegance Serie L4.760.4.11.6 / L4.260.4.11.6 par automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,381  DKK 1,199
Spar: 13% off
Evidenza L2.671.4.78.6 Longines mænds automatiske mekaniske ure ( Longines )

Evidenza L2.671.4.78.6 Longines mænds automatiske mekaniske ure ( Longines )
DKK 1,466  DKK 1,348
Spar: 8% off
Longines L4.277.6.11.0 Presence quartz ur ( Longines )

Longines L4.277.6.11.0 Presence quartz ur ( Longines )
DKK 1,490  DKK 1,312
Spar: 12% off


schweiziske ure

أوميغا ديفيل السعر
longines ser på pris i India
الساعات أوميغا ريبليكا
ure pris

Nye produkter for oktober

Breitling Navitimer Herre Swiss ETA Automatic

Breitling Navitimer Herre Swiss ETA Automatic
DKK 1,481  DKK 1,340
Spar: 9% off
Breitling Navitimer Swiss ETA Automatic 4 Brown Dial

Breitling Navitimer Swiss ETA Automatic 4 Brown Dial
DKK 1,550  DKK 1,411
Spar: 9% off
Breitling Navitimer Swiss ETA Automatic 6 blå læder

Breitling Navitimer Swiss ETA Automatic 6 blå læder
DKK 1,593  DKK 1,411
Spar: 11% off

Breitling Navitimer Swiss ETA AutomaticA35351

Breitling Navitimer Swiss ETA AutomaticA35351
DKK 1,542  DKK 1,404
Spar: 9% off
Breitling Bentley Mens A253631

Breitling Bentley Mens A253631
DKK 1,445  DKK 1,369
Spar: 5% off
Breitling Bentley Mens A25363

Breitling Bentley Mens A25363
DKK 1,546  DKK 1,362
Spar: 12% off

Featured Products

Breitling B Class D71365

Breitling B Class D71365
DKK 1,735  DKK 1,432
Spar: 17% off
Breitling Skyracer A27362 6 Brun krokodille Pin Buckle armbånd

Breitling Skyracer A27362 6 Brun krokodille Pin Buckle armbånd
DKK 1,661  DKK 1,355
Spar: 18% off
Breitling Chrono Avenger A69360

Breitling Chrono Avenger A69360
DKK 1,753  DKK 1,404
Spar: 20% off

Breitling SuperOcean Heritage A17320 8 Blå Baton Dial

Breitling SuperOcean Heritage A17320 8 Blå Baton Dial
DKK 1,589  DKK 1,390
Spar: 13% off
Breitling Bently Flying B Chronograph A44365

Breitling Bently Flying B Chronograph A44365
DKK 1,566  DKK 1,418
Spar: 9% off
Breitling Bentley GT A133624

Breitling Bentley GT A133624
DKK 1,652  DKK 1,348
Spar: 18% off

Breitling Bentley Flying B A28362

Breitling Bentley Flying B A28362
DKK 1,580  DKK 1,383
Spar: 12% off
Breitling Super Avenger A13370 12 Black Baton Dial Steel Watch s

Breitling Super Avenger A13370 12 Black Baton Dial Steel Watch s
DKK 1,706  DKK 1,411
Spar: 17% off
Breitling Montbrillant H41330

Breitling Montbrillant H41330
DKK 1,505  DKK 1,362
Spar: 10% off

\\ n

schweiziske ure wiki

Permanente magneter

E4 1. Permanente magneter På sin rejse til Kina i 1270-erne fik Marco Polo forevist en såkaldt "sydviser". Det var en figur, der var let drejelig om en lodret akse. I den udstrakte højre arme var en tynd

Læs mere KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere Navigation 3. Navigation sømærker

2015 Aftenens program Repetere Udfordringer / opgaver? Sømærker Længde, bredde Kurs i søkortet, Måling af distancer/sømil Korriger for strøm og afdrift Opgave korriger strøm og afdrift Kaffe Kompas, misvisning

Læs mere Den astronomiske enhed

Bestemmelse af Den astronomiske enhed Snapshot fra Stellarium Michael Andrew Dolan Møller Rosborg Gymnasium og Hf-kursus Juni 2012. (Redigeret maj 2015.) Bestemmelse af den astronomiske enhed. side 1/10

Læs mere CHRISTIAN VOLLMOND. På rette vej - om søfart og navigation

CHRISTIAN VOLLMOND På rette vej - om søfart og navigation INDHOLD 2 3 5 8 10 14 16 PÅ RETTE VEJ SØFART HVILKEN VEJ SKAL JEG SEJLE? BREDDEGRADSBEREGNING LÆNGDEGRADSBEREGNING OPDAGELSER OG HANDEL ILLUSTRATIONER

Læs mere MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde

Sekstant (plastik) instrumentbeskrivelse og virkemåde Sekstantens dele Sekstantens enkeltdele. Sekstanten med blændglassene slået til side. Blændglassene skal slås til, hvis man sigter mod solen. Version:

Læs mere PATENTSKRIFT. (74) Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark

(19) DANMARK m " Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (1 O) (51) lnt.ci.: F 16 C 35100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2011 00619 (22) lndleveringsdato: 2011-08-17 (24) Løbedag: 2011-08-17

Læs mere Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere 5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk)

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du vil ønske du aldrig havde stillet! 1. Hvorfor

Læs mere Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere Partikelbevægelser i magnetfelter

Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med

Læs mere Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra

Klaus Frederiksen & Christine Hansen Introducerende undervisningsmateriale til Geogebra - Dy schweiziske-ure-wiki-rid-0.html. omega orologi prezzi de villenamisk geometriundervisning www.bricksite.com/ckgeogebra 01-03-2012 Indhold 1. Intro til programmets udseende...

Læs mere SOLOBSERVATION Version

SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer

Læs mere Leas rejse N N NNV V N V N V V V S V

V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse

Læs mere Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering

Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der

Læs mere Rejse til Jordens indre

Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske

Læs mere 4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning

Plasmafysik 35 4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Brændstoffet i en fusionsreaktor vil blive et meget varmt plasma bestående af deuteroner, tritoner og elektroner. Plasmaet holdes indesluttet i et magnetfelt

Læs mere Noter om Bærende konstruktioner. Membraner. Finn Bach, december 2009. Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole

Noter om Bærende konstruktioner Membraner Finn Bach, december 2009 Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Statisk virkemåde En membran er et fladedannende konstruktionselement, der i lighed

Læs mere Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere Besvarelse for Havets kulstof optag. Øvelse 1

Besvarelse for Havets kulstof optag Øvelse 1 Her er plottet den udregnede havtemperaturgradient mod længdegrader enheden er Celsius per m. Et maksima ses ved længdegraden 42 W på ca 0.00007 grad/m eller

Læs mere Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere Udskrevet fra: www.vildmarkshaandbogen.dk en webbaseret håndbog i friluftsliv. Navigation

Side 1/33 Navigation Observation is still the keynote to succesful navigation today although this is sometimes obscured by our increasing tendency to rely on gadgets or the recorded expirience of other

Læs mere Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere Observationelle Værktøjer

Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:

Læs mere Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

april 2008 25. april 2008 21. april 2008 19. april 2008 16. april 2008 15. april 2008 14. april 2008 12. april 2008 11. april 2008 9. april 2008 6. april 2008 5. april 2008 3. april 2008 1. april 2008 26. marts 2008 25. marts 2008 19. marts 2008 18. marts 2008 17. marts 2008 15. marts 2008 14. marts 2008 13. marts 2008 12. marts 2008 11. marts 2008 10. marts 2008 6. marts 2008 5. marts 2008 3. marts 2008 29. februar 2008 26. februar 2008 25. februar 2008 24. februar 2008 20. februar 2008 18. februar 2008 12. februar 2008 9. februar 2008 7. februar 2008 6. februar 2008 5. februar 2008 4. februar 2008 3. februar 2008 1. februar 2008 30. januar 2008 29. januar 2008 25. januar 2008 24. januar 2008 22. januar 2008 21. januar 2008 17. januar 2008 15. januar 2008 14. januar 2008 11. januar 2008 10. januar 2008 9. januar 2008 8. januar 2008 3. januar 2008 28. december 2007 20. december 2007 19. december 2007 17. december 2007 15. december 2007 13. december 2007 12. december 2007 10. december 2007 7. december 2007 6. december 2007 5. december 2007 4. december 2007 3. december 2007 1. december 2007 30. november 2007 29. november 2007 27. november 2007 26. november 2007 23. november 2007 22. november 2007 19. november 2007 15. november 2007 14. november 2007 9. november 2007 7. november 2007 6. november 2007 3. november 2007 31. oktober 2007 29. oktober 2007 25. oktober 2007 24. oktober 2007 22. oktober 2007 18. oktober 2007 17. oktober 2007 15. oktober 2007 11. oktober 2007 10. oktober 2007 9. oktober 2007 8. oktober 2007 5. oktober 2007 3. oktober 2007 2. oktober 2007 28. september 2007 27. september 2007 26. september 2007 25. september 2007 20. september 2007 11. september 2007 10. september 2007 6. september 2007 4. september 2007 1. september 2007 29. august 2007 22. august 2007 20. august 2007 17. august 2007 16. august 2007 15. august 2007 13. august 2007 10. august 2007 8. august 2007 7. august 2007 1. august 2007 31. juli 2007 30. juli 2007 28. juli 2007 26. juli 2007 23. juli 2007 20. juli 2007 19. juli 2007 18. juli 2007 16. juli 2007 13. juli 2007 12. juli 2007 6. juli 2007 5. juli 2007 4. juli 2007 29. juni 2007 28. juni 2007 27. juni 2007 26. juni 2007 25. juni 2007 24. juni 2007 20. juni 2007 19. juni 2007 18. juni 2007 15. juni 2007 14. juni 2007 13. juni 2007 12. juni 2007 11. juni 2007 8. juni 2007 7. juni 2007 6. juni 2007 5. juni 2007 4. juni 2007 2. juni 2007 1. juni 2007 31. maj 2007 30. maj 2007 29. maj 2007 25. maj 2007 24. maj 2007 23. maj 2007 22. maj 2007 21. maj 2007 18. maj 2007 16. maj 2007 14. maj 2007 13. maj 2007 12. maj 2007 9. maj 2007 8. maj 2007 7. maj 2007 3. maj 2007 2. maj 2007 1. maj 2007 30. april 2007 29. april 2007 27. april 2007 25. april 2007 24. april 2007 23. april 2007 21. april 2007 20. april 2007 19. april 2007 18. april 2007 17. april 2007 16. april 2007 13. april 2007 12. april 2007 11. april 2007 10. april 2007 9. april 2007 4. april 2007 3. april 2007 29. marts 2007 28. marts 2007 26. marts 2007 22. marts 2007 21. marts 2007 20. marts 2007 19. marts 2007 17. marts 2007 16. marts 2007 15. marts 2007 14. marts 2007 13. marts 2007 12. marts 2007 11. marts 2007 7. marts 2007 6. marts 2007 5. marts 2007 4. marts 2007 1. marts 2007 28. februar 2007 27. februar 2007 26. februar 2007 25. februar 2007 24. februar 2007 23. februar 2007 22. februar 2007 20. februar 2007 19. februar 2007 17. februar 2007 16. februar 2007 15. februar 2007 14. februar 2007 13. februar 2007 12. februar 2007 10. februar 2007 9. februar 2007 8. februar 2007 7. februar 2007 6. februar 2007 5. februar 2007 3. februar 2007 2. februar 2007 1. februar 2007 31. januar 2007 30. januar 2007 29. januar 2007 27. januar 2007 26. januar 2007 25. januar 2007 24. januar 2007 23. januar 2007 22. januar 2007 21. januar 2007 19. januar 2007 17. januar 2007 16. januar 2007 15. januar 2007 13. januar 2007 12. januar 2007 11. januar 2007 10. januar 2007 5. januar 2007 4. januar 2007 2. januar 2007 28. december 2006 27. december 2006 23. december 2006 22. december 2006 20. december 2006 19. december 2006 18. december 2006 15. december 2006 12. december 2006 11. december 2006 8. december 2006 7. december 2006 6. december 2006 5. december 2006 4. december 2006 3. december 2006 1. december 2006 30. november 2006 28. november 2006 27. november 2006 26. november 2006 24. november 2006 23. november 2006 22. november 2006 20. november 2006 19. november 2006 18. november 2006 17. november 2006 16. november 2006 15. november 2006 14. november 2006 13. november 2006 11. november 2006 10. november 2006 9. november 2006 8. november 2006 6. november 2006 5. november 2006 3. november 2006 2. november 2006 1. november 2006 31. oktober 2006 30. oktober 2006 28. oktober 2006 27. oktober 2006 26. oktober 2006 25. oktober 2006 24. oktober 2006 21. oktober 2006 20. oktober 2006 19. oktober 2006 18. oktober 2006 17. oktober 2006 16. oktober 2006 15. oktober 2006 14. oktober 2006 13. oktober 2006 12. oktober 2006 11. oktober 2006 10. oktober 2006 9. oktober 2006 6. oktober 2006 5. oktober 2006 4. oktober 2006 3. oktober 2006 2. oktober 2006 30. september 2006 29. september 2006 27. september 2006 26. september 2006 25. september 2006 24. september 2006 23. september 2006 22. september 2006 21. september 2006 20. september 2006 19. september 2006 18. september 2006 15. september 2006 14. september 2006 13. september 2006 12. september 2006 11. september 2006 9. september 2006 8. september 2006 7. september 2006 6. september 2006 5. september 2006 3. september 2006 1. september 2006 31. august 2006 30. august 2006 29. august 2006 28. august 2006 26. august 2006 25. august 2006 24. august 2006 20. august 2006 18. august 2006 17. august 2006 16. august 2006 15. august 2006 14. august 2006 13. august 2006 11. august 2006 10. august 2006 9. august 2006 8. august 2006 4. august 2006 3. august 2006 2. august 2006 1. august 2006 31. juli 2006 28. juli 2006 27. juli 2006 25. juli 2006 24. juli 2006 22. juli 2006 20. juli 2006 19. juli 2006 18. juli 2006 17. juli 2006 15. juli 2006 13. juli 2006 12. juli 2006 11. juli 2006 10. juli 2006 8. juli 2006 7. juli 2006 6. juli 2006 5. juli 2006 4. juli 2006 3. juli 2006 1. juli 2006 30. juni 2006 29. juni 2006 27. juni 2006 26. juni 2006 25. juni 2006 24. juni 2006 23. juni 2006 22. juni 2006 21. juni 2006 19. juni 2006 18. juni 2006 16. juni 2006 15. juni 2006 14. juni 2006 13. juni 2006 12. juni 2006 11. juni 2006 10. juni 2006 9. juni 2006 8. juni 2006 7. juni 2006 6. juni 2006 4. juni 2006 3. juni 2006 2. juni 2006 1. juni 2006 31. maj 2006 30. maj 2006 29. maj 2006 28. maj 2006 26. maj 2006 25. maj 2006 23. maj 2006 22. maj 2006 21. maj 2006 20. maj 2006 19. maj 2006 18. maj 2006 17. maj 2006 16. maj 2006 15. maj 2006 13. maj 2006 12. maj 2006 11. maj 2006 10. maj 2006 9. maj 2006 8. maj 2006 5. maj 2006 4. maj 2006 3. maj 2006 2. maj 2006 1. maj 2006 30. april 2006 29. april 2006 28. april 2006 27. april 2006 26. april 2006 25. april 2006 23. april 2006 22. april 2006 21. april 2006 20. april 2006 19. april 2006 18. april 2006 17. april 2006 16. april 2006 15. april 2006 14. april 2006 13. april 2006 12. april 2006 11. april 2006 10. april 2006 9. april 2006 7. april 2006 6. april 2006 3. april 2006 2. april 2006 31. marts 2006 30. marts 2006 29. marts 2006 28. marts 2006 27. marts 2006 24. marts 2006 23. marts 2006 22. marts 2006 20. marts 2006 18. marts 2006 17. marts 2006 16. marts 2006 15. marts 2006 14. marts 2006 13. marts 2006 11. marts 2006 10. marts 2006 9. marts 2006 8. marts 2006 7. marts 2006 6. marts 2006 5. marts 2006 4. marts 2006 3. marts 2006 2. marts 2006 1. marts 2006 28. februar 2006 27. februar 2006 26. februar 2006 25. februar 2006 24. februar 2006 23. februar 2006 22. februar 2006 21. februar 2006 20. februar 2006 17. februar 2006 16. februar 2006 14. februar 2006 13. februar 2006 12. februar 2006 10. februar 2006 7. februar 2006 6. februar 2006 5. februar 2006 3. februar 2006 2. februar 2006 1. februar 2006 31. januar 2006 30. januar 2006 28. januar 2006 27. januar 2006 26. januar 2006 25. januar 2006 24. januar 2006 23. januar 2006 22. januar 2006 20. januar 2006 19. januar 2006 18. januar 2006 17. januar 2006 14. januar 2006 12. januar 2006 11. januar 2006 10. januar 2006 9. januar 2006 6. januar 2006 5. januar 2006 4. januar 2006

Tid Wikipedia's Tid as translated by GramTrans Nedenstående er en automatisk oversættelse af artiklen Tid fra den svenske Wikipedia , udført af GramTrans den 2017-06-19 22:52:37. Eventuelle ændringer i den svenske original vil blive fanget igennem regelmæssige genoversættelser. Du har mulighed for at redigere oversættelsen til brug i den originale danske Wikipedia. Denne artikel har brug for flere eller bedre kildehenvisninger for at kunne verificeres . (2013-08) Afhjælp ved at lægge til pålidelige kilder ( fodnoter ). Oplysninger uden kildehenvisning kan kritiseres og fjernes. Diskuter på diskussionssiden . Opslagsordet "Tiden" leder herhen. For tidsskriftet, se Tiden (tidsskrift) . Tid Grundlæggelse Definition Hændelsessekvens Storhedssymbol (jer) t {\displaystyle t} Dimensionssymbol (jer) T Enheder SI-enhed s SI-dimension T CGS-enhed s CGS-dimension T Planckenhet Plancktid Planckdimension ħ 1/2 · G 1/2 · c -5/2 Tiden illustreret af bevægelsen hos viseren på en klokke .

Tid er en grundlæggende dimension til vores tilværelse som gør at vi kan beskrive hændelser i hvad der er sket, hvad der sker nu og hvad der kommer til at hænde senere, det vil sige give en ordnet følge, en sekvens, af hændelser.

Indhold 1 At måle tid 2 Tidens gang, tidens retning 3 Tidens begyndelse og slut 4 Tid inden for fysikken 5 Tid og filosofi 6 Tid i samfund og religion 7 Psykologi og subjektivt tidssyn 8 Biologi 9 Litteratur, drama, kunst 10 Se også 11 Referencer 12 Eksterne links

At måle tid Hovedartikel: Tidmätningens historie

SI-enheden for tid er sekund , ud fra hvilke længre traditionelle enheder er definerede som minut , time , dag , uge , måned , år , årti , århundreder , millennium . Andre SI-præfikser for multipelenheder er tænkelige og decimaltid er blevet foreslået med døgnet som udgangspunkt. Tid kan måles, ligesom andre fysikalske dimensioner . Et måleapparat for tid kaldes klokke eller ud. En meget nøjagtig klokke kaldes kronometer . Den allermest nøjagtige klokke er et sk. atomur .

Der anvendes flere forskellige kontinuerlige tidsskalaer : Universel tid , International atomtid (TAI), som er basen for andre tidsskalaer, Koordineret universel tid (UTC), som er standard for hverdagsagtig tid, jordtid (TT), etc. Menneskeligheden har opfundet kalendere for at holde rede på dagenes, ugernes, månedernes og årenes gang.

Tidens gang, tidens retning

Mange mennesker oplever tiden som noget vi bevæger os frem igennem, eller så oplever de det som at vi står stille men at tiden kommer som en strøm, omtrent som en sten som ligger stille i en flod med fossende vand. I begge oplever disse fald mange det som at en bevægelse er indblandet; en bevægelse som bliver skilt til fra vores bevægelse i rummet. Til forskel fra bevægelser i det sædvanlige tredimensionelle rum så sker denne bevægelse automatisk, hvad enten vi vil der eller ikke, og til forskel fra bevægelser i rummet så går tiden kun i en vis retning - det er en tydelig forskel mellem det forløbne og fremtiden. Tiden synes at være asymmetrisk .

Men er det virkelig sådan? Inden for fysikken har tiden snarare samme stilling som de rumslige dimensioner. Hvis vi ikke ser på tide ud af nogen specifik betragters synsvinkel, findes der intet tidspunkt som er mere speciel end nogen anden, det går ikke at finde noget punkt som er mere "nu" end andre. I den klassiske fysik ( Newtons fysik og også Einsteins relativitetsteorier) styrer fysikkens love entydigt hvilke hændelseforløb der er mulige, og det kan beskrives verden som et fyrdimensionelt rum fyldt af statiske geometriske strukturer hvis former helt og holdent bestemmes af disse love og som ikke ændres. Billedet til højre viser et eksempel hvor et pendul som svinger frem og tilbage kan ses som en bølgeformet struktur igennem rumtiden (en af rummets tre dimensioner er blevet fjernet fordi dette skal kunne visualiseres). Der findes faktisk intet i dette billede som giver nogen oplysning om i hvilken retning tiden går. På atomernes mikroskopiske niveau er dette endnu mere åbenlyst. Her dominerer symmetri mellem det forløbne og fremtiden, og forskellige fysiske processer kan lige så godt ske i hvilken tidsretning som helst. Det er således ganske svært at finde nogen rigtig objektiv fysisk eller matematisk beskrivelse af hvad tidens gang faktisk består i. Craig Callender [ 1 ] har argumenteret fordi det som separerer tiden fra rumdimensionerne er at den beskriver retningen i hvilken information kan forplantes. Matematisk har set kan man konstatere at en partiel differentialligning som er hyperbolisk har en unik løsning langs tidsdimensionen hvis man specificerer Cauchy data på rumdimensionerne på et vilkårligt tidspunkt.

Det var først i 1800-tallet som fysikken vellykkede få greb på tidens asymmetri. Med udviklingen af termodynamikken indførtes begrebet entropi som giver en forklaring tidens irrreversibilitet og dens ubønhørlige gang i en eneste retning. Entropien er et mål for uorden: jo større orden desto mindre entropi, jo større uorden desto større entropi. Efter termodynamikkens 2. sætning (" entropiloven" ) tenderer entropien i et lukket system at tiltage og kan ikke aftage. Denne "vandring" fra orden til uorden kan ses som et rent statistisk fænomen og er ikke synligt på atomernes niveau, men på makroskopisk niveau bliver det åbenlyst: Et glas med vand som falder til gulvet og går itu kommer ikke af sig selv til at sammensætte sig igen, og vandet forbliver utspilt. Dette beror på at de få ordnede tilstand som repræsenterer et helt glas med vand i er så gigantisk meget færre end alle andre kombinationer af glas- og vandmolekyler, sådan sandsynligheden at molekylerne ved en tilvælde skulle ordne sig i denne formation er næsten ikke-eksisterende. Notere dog gerne at alle andre specifikke kombinationer har en lige stor statistisk sandsynlighed. Denne konstante øgning af systemets uorden er ofte blevet taget som en forklaring af tidens asymmetri mellem fortid og fremtid, og dermed retningen på "tidens pil", men en nøjagtig analyse viser at ræsonnementet er ufuldstændigt. Lad os kigge på et system i et vilkårligt øjeblik når molekylerne befinder sig i en vis formation. Det kommer da til at findes flere mulige kombinationer som er mere uordnede end som er mere ordnet, og dermed er det sandsynligvis stort at systemet i næste øjeblik er mere uordnet, men på samme måde er sandsynligheden lige stor at systemet ved et tidligere øjeblik er mere uordnet end fin nu. For at forstå tidens retning må man derfor udgå fra at universet opstod ud af en tilstand med eksceptionel lav entropi [ 2 ] . Spørgsmålet bliver da i stedet at forstå hvorfor universet fra begyndelsen har en lav entropi [ 3 ]

Tidens begyndelse og slut

Det gængse syn på Big Bang er, at også tiden blev da skabt. Men vores forståelse af tiden er ganske famlende og rystende. Og mere interessant bliver det med spørgsmål som: Hvordan kan tiden have en begyndelse og hvordan var det i så fald før? Nogen kosmologer som forfægter kvantegravitationsteorien mener at Big Bang - snarere end at være udgangspunktet for tiden - bare var et forbigående stadium i et evigt universum. Med denne synsvinkel har heller ikke tiden nogen begyndelsen eller noget slut.

Denne hypotetiske tilstand plejer at kaldes varmedøden . Man kan stille sig spørgsmålet om det er meningsfuldt at tale om forandringer og tid som flyder i en sådan tilstand, eller hvis varmedøden også skulle indebære slutningen på tide. Opdagelsen at universet ekspanderer gør der usikkert hvis varmedøden virkelig kommer til at indtræffe. En anden ende, som er blevet foreslået siden det er blevet opdaget at udvidelsens hastighed synes at øge, skulle i stedet kunne være et helt tomt universum, sommetider benævnt Big chill .

Selvom der kan findes forskellige opfattelser i dette, så kan man nok sige at ud af gængs kosmologisk synspunkt så synes tiden have en begyndelse men muligvis ikke en ende.

Tid inden for fysikken

I fysik er tid, noget forenklet, defineret som afstanden mellem hændelser langs den fjerde aksel i rumtiden . Den specielle relativitetsteori viste at tid ikke kan tolkes på nogen anden måde end som del af rumtiden , en kombination af rum og tid. Afstanden mellem hændelser beror da på observatørernes relative hastighed til hændelserne. Noget alment objektivt tidsbegreb findes altså ikke. Almen relativitetsteori ændrede yderligere begrebet om tid ved at introducere idéen om bøjet rumtid forårsaget af gravitationen . Et åbenlyst eksempel på at tiden er relativ er at i en partikelaccelerator kan man give partikler øget levetid hvis de får lov at færdes lyshastigheden tæt på.

Der findes i dag fysikere og filosoffer som kritiserer hvis tiden er en fundamental egenskab eller hvis den kan udledes ud af andre fysikalske fænomener [ 5 ] . Et typisk argument tager sit udgangspunkt fra at tiden ikke indgår i Wheeler-DeWitts ligning [ 6 ] , som beskriver en bølgefunktion for hele universum, men man kan så udlede tiden ud af den kvantemekaniske bølgefunktion [ 7 ] . Dette kan tolkes som at tiden ikke er fundamental. Julian Barbour har til og med argumenteret for at tiden kan udledes ud af klassisk mekanik [ 8 ] .

En vigtig tidsenhed i teoretisk fysik er Plancktiden - se Planckenheder for yderligere information.

Se også: Synkronisering , ISO 8601 , Allanvarians

Tid og filosofi

Vigtige spørgsmål i filosofien inkluderer: Er tid absolut eller kun relativ? Er uforanderlig tid konceptuelt umulig eller findes der mulige tolkninger? Er tiden en statisk dimension eller "går" tiden i nogen virkelig mening? Er forestillinger om datid, nutid og fremtid helt og holdent subjektiv, kun beskrivelser ud fra vores sanser? Lignende spørgsmål kan også stilles når det gælder rummets dimensioner.

Zenons paradoxer udfordrede i grund og bund den gamle koncept af tid, og hjalp igennem dette at motivere udviklingen af matematisk analyse . Parmenides (af hvilken Zenon var en efterfølgere) troede at tid, bevægelse og forandring var illusioner. På senere tid har Ellis McTaggart hævdet et lignende standpunkt.

Kirkefaderen Augustinus mente at Gud, som er den højeste virkelighed, er et eneste tidsløs evigt nu. Tidsfloden er noget som kun kendetegner menneskets erfaringer. De tre tider, nutid, fremtid, og forgangen tid er kun subjektive begreber som hos mennesket sammenkobles med hendes sjælelige funktioner: iagttagelse, forventning og hukommelse.

Kant diskuterede dette i sin Kritik der reinen Vernuft ( i 1781 og 1787 ). Der kommer han til konklusionen at tiden og dens gang (og også rummet!) er subjektivt " a priori" begreber som giver os mulighed for at begribe omverdenen men som egentlig ikke eksisterer uden for vores indre tankeverden.

Et stridsspørgsmål mellem Newton og Leibniz gjaldt spørgsmålet om absolut tid: den forrige troede at tid var, ligesom rum , en beholder for hændelser, fordi den senere troede at tid var, ligesom rum, et konceptuelt apparatur som beskriver indbyrdes forhold mellem hændelser.

Friedrich Nietzsche mente i sin bog Så talte Zarathustra at tiden er uendelig og cyklisk, og at "alle ting" er indtruffet og uophørligt kommer til at gøre det igen.

Einsteins relativitetsteori forbandt sammen tid og rum i en rumtid på en slags som også fik filosofiske konsekvenser, ved at lave idéen bloktid om mere troværdig, og dermed påvirke idéer om fri vilje og kausalitet .

I året 1908 publicerede J.M.E. McTaggart en berømt artikel hvor han argumenterede at tiden ikke findes. I artiklen gør McTaggart har en distinktion ført mellem A-egenskaber og B-egenskaber. A-egenskaber er egenskaber som "at være i det forløbne", "at være nu", "at være fremtidig". B-egenskaber er egenskaber som "tidligere", "samtidige" og "senere". Forskellen mellem disse to er at A-egenskaber forudsætter at der findes en "nu" mens B-egenskaberne kun er relationer mellem forskellige tidspunkter.

McTaggarts argument kan så opstilles sådan her:

Hvis B-egenskaber findes, findes tiden Hvis tiden findes findes forandring Hvis forandring findes findes A-egenskaber A-egenskaber findes inte______________________ Derfor: B-egenskaber findes ikke og tiden findes ikke

McTaggarts anledning for (1) er at eftersom B-egenskaber er relationer mellem tidspunkter, må tiden findes hvis B-egenskaber findes. I artiklen forsvarer han ikke (2), antageligt fordi han mener at den er åbenbart sand. Motiveringen for (3) er at forandring består i at et objekt får en ny egenskab. Eksempeltvis havde rigsdagsvalget 2014 først A-egenskaben fremtidige, så A-egenskaben "moderne" og endeligt A-egenskaben "forgangne".

McTaggarts argument for (4) er at A-egenskaber er modsigelsesfyldte. A-egenskaber er uforenlige med hinanden (intet kan være både fremtidigt og forløbet). Men ifølge McTaggart må hvert tidspunkt have alle A-egenskaber, eftersom dette er modsigelsesfyldt så kan A-egenskaber ikke findes.

En indvending mod dette er at et tidspunkt T ikke har alle A-egenskaber samtidigt. McTaggert mener dog at dette svar mislykkes eftersom de tidspunkter som anvendes fordi føklaraa Ts selvmodsigende A-egenskaber må også have disse selvmodsigende egenskaber.

Tiden er også vigtig ud af et menneskeligt og socialt perspektiv. Siden umindelige tider har cykliske forløb i naturen, som døgnets og årstidernes skiften, været en del af menneskets hverdag og man begyndte tidligt at måle og på forskellige måder periodisere tiden. I det moderne samfund er tiden blevet noget af en mangelvare ("tid er penge"), og det skulle næppe fungere uden nøjagtig tidsbestemmelse og konstant overvågning af tidens gang.

At måle tiden var også en primær faktor for astronomien og dens udvikling.

De gamle grækere forestillede sig tiden som cyklisk med tidsaldre som gik nedenunder og blev skabt på nyt. Den græske digter og recitatøren Hesiodos redegører for fem aldre (benævnt guld, sølv, bronzer, heltenes og jern). Lignende tanker om en cyklisk tid findes også inden for hinduismen og buddhismen .

I den oldnordiske mytologi lavede guderne taget fejl at invitere nornerne til Yggdrasil . De begyndte øjeblikkeligt at spinde på tidens tråd. Guderne bemærkede at de begyndte at ældes. For at hindre aldringen blev de budt af Idun et æble om dagen.

Et syn på tide som lineær findes inden for jødedom , kristendommen og islam . Her findes dermed også udførlige skabelsesberetninger og eskatologiske forestillinger. I den nyere religion bahá' í er tiden, ligesom i islam og kristendom, uden begyndelsen og slut, men det er kun i den skabte, materielle verden at vi er fangede af de dimensioner hvor rumtiden indgår. Gud - og vores sjæle - er af åndelig natur og eksisterer uden for disse begrænsninger. Han er "grænseløst ophøjet over" ( ...) "kropslig eksistens, opstigende og nedstigende, over fremad og bagud". [ 10 ] Gud, som er almægtig, findes således ikke i nogen tid eller på noget sted, men har fuldt overblik og kontrol over såvel historien (hvad der hændte, hænder, skal hænde i tiden) som under hvert eneste atom og deres bevægelser i det fysiske universum han har skabt. "Han er og har altid været dulgt i Sine egent ophøjede og udelelige væsners urgamle evighed og kommer for altid til at fortsætte med at forblive skjult i Sin utilgængelige majestæt og Sin herlighed." [ 11 ]

Psykologi og subjektivt tidssyn

Den subjektive opfattelse af tiden kan variere betydeligt hos en person afhængig af varierende psykologiske omstændigheder og mellem forskellige personer. Påvirkning af psykoaktive substanser og forskellige sygdomstilstande kan også dramatisk ændre en persons evne til at opfatte og bedømme tiden.

Undersøgelser viser at et barns oplevelse af et mere abstrakt tidsbegreb udvikles gradvis. Først i skolealderen synes evnen til at forstå og sprogligt håndtere tiden og tidsbegreber være blevet udviklet ordentligt.

Biologi

Cykliske forløb som døgnets og årstidernes skiften påvirker levende organismer i høj grad. Mange dyrearter (inklusive mennesket) har en "biologisk klokke" som styrer vågntilstand og søvn, og som påvirkes af ændringer mellem lys og mørke. Den er udgangspunkt ofr en cirkadiansk rytme på omtrent 24 timer og regulerer forskellige fysiologiske processer. Forandringer i døgnets ændringer i forskellige årstider påvirker også mange dyr og plantearter ved at styre sådanne sager som blomstring, vinterhvile og kønsmodning.

Litteratur, drama, kunst

I romanen " På udkig efter den tid som er flygtet" , af Marcel Proust , har tiden en særlig betydning for livsfølelsen. Sommetider kan man få en oplevelse i nutiden, som vækker liv i minder fra det forgangne, så det forgangne trækker frem med ny intensitet. Når hukommelsen på så måde har slået en bro mellem forløbne og moderne erfaringer, derfor at man aner ligheden, da fornemmer man også en rigere livsfølelse og stærkere farve hos disse erfaringer, end hvad man føre kunne se.

Bodil Jönssons bog "ti tanke om tid" handler om tiden om hvordan man anvender den og hvorfor den aldrig rækker.

I bogen Tiden , nr. 72 i Alhambras Pocket Encyklopædi, skrevet af Hervé Barreau (sv. overs. Pär-Svensson) gives på 125 sider et billede af tidsbegrebet ud af såvel humanistisk som naturvidenskabeligt perspektiv.

Se også Periodisering Rumtid Time-Magazine Jordens alder Referencer ^ Callender, Craig. "What makes time special" . http://www.fqxi.org/community/forum/topic/302 . Läst 19 december 2014 . ^ Greene, Brian (2005). Det stoff varav kosmos väves : rummet, tiden och verkligheten . Stockholm: Norstedts. ISBN 91-1-301397-1 ^ Carroll, Sean (2011). From eternity to here. The quest for the ultimate theory of time . Oxford: Oneworld. ISBN 978-1-85168-890-6 ^ Wolchover, Natalie, (2012, 18 sep.). "Will Science Someday Rule Out the Possibility of God?" . LiveScience.com citerad av Yahoo News . http://news.yahoo.com/science-someday-rule-possibility-god-115945479.html . Läst 8 december 2012 . ^ Callender, Craig (2010). "Is time an illusion?". Scientific American (June): sid. 40-47. ^ Musser, George (2008). The complete idiot's guide to string theory . New York: Alpha. ISBN 978-1-59257-702-6 ^ Kiefer, Claus. "Does time exist in quantum gravity?" . http://www.fqxi.org/community/forum/topic/265 . Läst 20 december 2014 . ^ Barbour, Julian. "The nature of time" . http://www.fqxi.org/community/forum/topic/360 . Läst 20 december 2014 . ^ "Stanford Encyclopedia of Philosophy" . http://plato.stanford.edu/entries/time/#McTArg . Läst 5 december 2014 . ^ Bahá'u'lláh cirka 1856-1880. Axplock från Bahá'u'lláhs skrifter . Nationella andliga rådet för Sveriges bahá'íer (1978). sid. 48. ISBN 917444-014-4 ^ Bahá'u'lláh cirka 1856-1880. Axplock från Bahá'u'lláhs skrifter . Nationella andliga rådet för Sveriges bahá'íer (1978). sid. 238. ISBN 917444-014-4 Eksterne links Wiktionary har en idé om tid . Ordbog Wikiquote har citater af eller om Tid . Citat Om Tid og dato Aktuel tid for forskellige steder rundt omkring i verden Sveriges Riksmätplats for den rigtige tid og frekvens Høringssvar med meget information om praktisk tilpasning af tidsholdning v • r Tid Tidsskalaer Decimaltid · Efemeridtid · Geologisk tidsskala · Greenwich-Mean Time · International atomtid (TAI) · Koordineret universel tid (UTC) · Normaltid · Sommertid · Siderisk tid · Soltid · Tidsregning · Tidszone · Världstid Tidmätning Tidmätningens historie · Ud af : Armbåndsur · Atomur · Lommeur · Kronometer · Kvartsur · Bornholmerur · Solur · Timeglas · Vattenur · Väckarur Dateringstekniker C14-metoden · Dendrokronologi · Radiometrisk datering Øvrigt Evighed · Flerdimensionell tid · Halveringstid · Uendelighed · Network Time Protocol · Realtid · Responstid · Rumtid · Tidshåndtering · Tidslinie · Tidsmaskine · Tidsrejse · Ändlighet Se også: Det internationale måleenhedssystem · Kalender · Tidsperiode v • r Natur Universet Rum · Tid · Energi · Materie Jorden Geovidenskab · Historie ( geologisk ) · Struktur · Geologi · Plattektonik · Ocean · Gaiateori · Fremtid Vejr Meteorologi · Atmosfære (Jorden) · Klima · Sky · Sollys · Tidevand · Vind Miljø Økologi · Økosystem · Vildmark · Skovbrand Liv Opståelse (abiogenesiss) · Evolution · Hierarki · Biologi ( astrobiologi ) Organisme · Eukaryoter ( flora ( planter ) · fauna ( dyr ) · svampe · protister ) · Prokaryoter ( arkéer · bakterier ) · Virus Kategori · Portal Katalogreferencer • GND : 4067461-7 Nedenstående er den originale artikel Tid fra den danske Wikipedia , hentet af GramTrans den 2015-03-02 06:03:33. Eventuelle ændringer i den danske original vil blive fanget igennem regelmæssige opdateringer. Ikke at forveksle med TiD . Tidens profil , skulptur af Salvador Dalí .

Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid. Tiden måles i år, måneder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Tiden kan også være intervallet mellem to hændelser. SI-enheden for tid er sekund.

Opfattelsen af tid er imidlertid helt afhængig af den kulturelle og filosofiske baggrund. I nyere fysik har man bevæget sig bort fra den forståelsen af tid som et absolut lineært begreb, og i relativitetsteorien er samtidighed et relativt begreb.

Man kan sige, at en begivenhed sker efter en anden, og man kan måle afstanden mellem de to begivenheder. Den udmålte afstand svarer til mængden af tid , der ligger mellem de to begivenheder. Hvis man vil definere begrebet efter , kan man bygge på antagelsen af kausalitet . Det bliver fastslået i én af fysikkens vigtigste love, termodynamikkens 2. lov , at et lukket systems totale entropi vil forøges med tiden, og sådan at den nærmer sig en maksimumværdi. I modsætning til alle andre fysiske love er denne helt asymmetrisk , og det forbinder termodynamikken med en tidspil .

Den standardiserede, lineære tidsopfattelse har været en afgørende forudsætning for de videnskabelige opdagelser siden middelalderen. Det er bl.a. sket gennem arbejdet med at forbedre og standardisere kalendere og ure .

Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Måling af tid 3 Tid i ingeniørkunst og anvendt fysik 4 Tid i filosofi og teoretisk fysik 4.1 Relativitetsteori 4.2 Kvantemekanik 4.3 Tiden er irreversibel 5 Astronomi 6 I litteraturen 7 Hverdagssprog 8 Tidsopfattelse 9 Kilder/referencer 10 Se også 11 Litteratur 12 Eksterne henvisninger

Etymologi

Ordet tid stammer fra indoeuropæisk *di-t- = "afsnit". På fællesgermansk blev det til *tiði = "tidsafsnit". På oldnordisk hed ordet tið .

Vores tidsbegreb bygger altså på et ord, der oprindelig betød opdeling. Dette stiller os i modsætning til andre folkeslag, f.eks. de ute-aztekisk -talende Hopi'er, der opfatter tiden som en glidende, ubrudt bevægelse.

Der er dog ikke nødvendigvis belæg for at tolke vore forfædres tidsopfattelse ud fra den sproghistoriske baggrund alene, da ordet jo netop har udviklet sig mod en bredere betydning – oprindelig betød det kun et tidsrum, men i dag bruges "tid" i meget bred forstand. De forskellige bevidsthedsmæssige og åndelige strømninger gennem historien kan have præget og forandret tidsopfattelsen og dermed ordets betydning, f.eks. har kristendommen en ganske anden tidsopfattelse end den forudgående hedenske religion.

Måling af tid Stopur til manuel tidsmåling

Standardenheden for tidsmåling er SI-enheden sekund . Ud fra den fastlægges de store enheder som minuttet , timen , døgnet , ugen , måneden , året og århundredet . Det betyder, at man stadig bruger sumerernes 60-talsystem til tidsangivelse og ikke decimalsystemet . Først med enheden "år" kan den moderne tællemåde bruges. Tilsvarende er der intet fastlagt forhold mellem sekund, minut, time, døgn og uge på den ene side og måned og år på den anden. Minuttet, timen og døgnet er officielle "ikke-SI enheder, der accepteres til anvendelse sammen med det internationale system". ( Se denne brochure om tidsangivelser i pdf-format )

Tid kan måles ligesom andre fysiske dimensioner . Apparater til tidsmåling hedder ure . Meget præcise ure kaldes ofte kronometre . De allermest præcise ure er atomure . Der findes adskillige tidsskalaer : Universaltid , International Atomtid (TAI), der er basis for andre tidsskalaer, Koordineret Universaltid (UTC), der er basis for civil tid, Centraleuropæisk tid (CET), der er standardtid i Midteuropa osv.

Desuden har mennesker opfundet kalendere til registrering af døgn, uger, måneder og år. Babylonerne antog, at året havde 360 dage. Det viste sig hurtigt at være unøjagtigt og med den julianske kalender og indførelsen af skudår hvert 4. år, kom kalenderåret i meget bedre overensstemmelse med solåret. Heller ikke det er dog nøjagtigt nok, og kalenderen kom langsomt ud af trit med virkeligheden, selv om der gik århundreder, før det blev rigtigt mærkbart. Til sidst måtte der gøres noget, og man reviderede skudårssystemet, sådan at der kun skal være skudår i hele århundreder, hvis deres årstal er deleligt med 400. Den nye kalender blev opkaldt efter paven og kom til at hedde den gregorianske kalender .

I 1998 forsøgte den schweiziske urproducent Swatch at indføre en ny måleindhed for tid hvor man i stedet for timer og minutter delte døgnet ind beats, som havde en længde på 1 minut og 26,4 sekunder. Tidsenheden kaldte de Swatch Internet Time , og den tog udgangspunkt i virksomhedens hovedkvarter i Biel , Schweiz og havde ingen tidszoner.

Tid i ingeniørkunst og anvendt fysik

I fysikken defineres tid som afstanden mellem begivenheder ud ad den fjerde akse i rumtidsystemet . Den specielle relativitetsteori viste os, at tid kun kan forstås som en koordinat i rumtid, som er en 4D-kombination af rum og tid. Afstanden mellem begivenheder afhænger da af iagttagernes relative hastighed i forhold til begivenhederne og hinanden. Den generelle relativitetsteori ændrede tidsopfattelsen yderligere ved at indføre ideen om den krumme rumtid. En vigtig tidsenhed i den teoretiske fysik er "Plancktid". (Se Planck enheder .)

Tid i filosofi og teoretisk fysik

Væsentlige spørgsmål i den filosofiske beskæftigelse med emnet “tid”: Er tiden absolut eller bare relativ? Er det umuligt at forestille sig tid uden ændringer eller har tanken mere for sig? "Går" tiden, eller er begreberne fortid, nutid og fremtid fuldstændigt subjektive beskrivelser af vore sansers bedrag?

Zenons paradoks ændrede fuldstændig oldtidens opfattelse af tid, og det gav en begrundelse for at udvikle matematikken. Et diskussionsemne for Newton og Leibniz bestod i spørgsmålet om absolut tid: Newton mente, at tiden er en beholder for begivenheder ligesom rummet, mens Leibniz opfattede tiden i modsætning til rummet som et begrebsapparat til beskrivelse af forhold mellem begivenheder. McTaggart mente – ret excentrisk og på baggrund af en meget svag argumentation – at tid og forandring er illusioner. Se også Jorge Luis Borges : "A Refutation of Time".

Immanuel Kant betragtede tid og rum som transcendentale erkendelsesbetingelser , der går forud for enhver erkendelse, men hvis eksistens vi ikke kan udtale os om.

Einsteins relativitetsteori forbandt tid og rum til én samlet rumtid på en måde, som også fik filosofiske konsekvenser. Den gjorde nemlig begrebet bloktid mere sandsynligt og påvirkede derved også begreberne om fri vilje og kausalitet .






rolex kopior dam
uaireadóirí macasamhail India
billige klokker i new york
メンズ 時計 ブライトリング ベントレー
watch uk television abroad